top of page

Har du en hård indre dommer?

Hvis du kan svare ja til ovenstående spørgsmål, er du ikke alene. Mange mennesker lever med en indre stemme, der ofte kritiserer, dømmer og fortæller, at de ikke er gode nok. Måske kender du til, at din indre kritiker fortæller dig, at:

  • du ikke er god nok.

  • du ikke kan det samme som andre.

  • du ikke ser så godt ud som andre.

  • du bare skal tage dig sammen.

  • du aldrig kan gøre det godt nok uanset, hvor meget du prøver.

  • du ikke er værd at høre på.

  • andre er bedre end dig.

  • dine tanker og følelser er forkerte.

  • du er forkert.

  • du ikke er værd at elske.

At have en sådan kritisk og dømmende stemme inden i påvirker oftest hele tilværelsen. Måske oplever du, at du aldrig kan få lov til at holde fri fra de konstante krav ,som du stiller til dig selv, måske græder du ofte, når du er alene, måske har du ikke længere så meget glæde i dit liv, som du havde engang - før din indre kritiker kom til.

Hvis det er tilfældet, kan jeg hjælpe dig. Sammen kan vi gå på opdagelse i, hvad det er der trigger din indre kritiker og derefter begynde at hjælpe dig med at få din egen sunde stemme tilbage. En stemme der ikke kræver og dømmer, men som er omsorgsfuld og kærlig overfor dig. Lyder det som noget, du aldrig vil kunne opnå i dit liv? Så er der god grund til at kontakte mig, så vi sammen kan hjælpe dig med at få det gode liv tilbage.

bottom of page